Spring til indhold
om malene buhl

Hvem er jeg?

Om psykolog Malene Buhl

Et af de vigtigste parametre for, at du får et godt forløb hos mig, er at du føler dig tryg ved mig som menneske og som psykolog. Her kan du læse mere om psykolog Malene Buhl.

Jeg ser det derfor som yderst vigtigt, at der er overensstemmelse imellem hvem jeg er privat og hvem jeg er, når jeg sidder i psykologstolen. Autenticitet betyder for mig, at du i mig møder et rigtigt menneske, som ligesom dig kan møde udfordringer, modgang og som selv stadig er i udvikling. Det giver for mig den mest autentiske og hjælpsomme relation.

I mine øjne er en psykologs rolle ikke at være eksperten i sine klienters liv, men skal derimod være nysgerrig på din virkelighed, dine værdier og på, hvad der betyder noget for lige netop dig. Jeg møder dig derfor med respekt for dig og din integritet, dine værdier samt hvad du definerer som et godt liv.

Uddannelse & erfaring – om psykolog Malene Buhl

  • Uddannet psykolog (cand.psych) fra Syddansk Universitet, år 2019.
  • Grunduddannelse i kognitiv terapi og metode v. psykolog Anne Dorthe Hasholt.
  • Uddannelse som Imago parterapeut – igangværende, afsluttes i 2024. Læs mere om parterapi her.
  • Praktik under psykologiuddannelsen ved Smertecenter Syd, OUH,
    herunder terapeutiske samtaler med kroniske smertepatienter samt tværfaglige samarbejder.
  • Kursus i fødselsreaktioner hos mænd: ved Svend Aage Madsen, Gro Kursusudbyderne
  • Kursus i fødselsreaktioner: ved Johanne Smith-Nielsen & Anna-Katherine Højland, Henrik Dybvad Larsen & Helle Birkholm-Buch, Gro Kursusudbyderne
  • Deltagelse i Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) 8 ugers forløb til kroniske smertepatienter ved Smertecenter Syd, OUH.
psykolog Malene Buhl
terapi odense

Akademiske projekter

  • ”Oplevelser af ensomhed og social støtte hos førstegangsmødre under deres barselsorlov – en kvalitativ interviewundersøgelse” – Specialeafhandling på kandidatuddannelsen i psykologi.
  • ”Eksistentielle udfordringer hos ufrivilligt barnløse kvinder i fertilitetsbehandling – et kvalitativt interviewstudie” – Kvalitativt interviewstudie på uddannelsen i psykologi.
  • ”Det præmature barn og smerte – konsekvenser og implikationer af ubehandlet smerte i den neonatale periode” – Bachelorprojekt på psykologiuddannelsen.

Skal vi samarbejde?

Jeg er altid åben for nye muligheder i forhold til samarbejder. Kontakt mig derfor gerne, såfremt du har en spændende idé eller et projekt, du har lyst til at samarbejde om.

Vil du vide mere om psykolog Malene Buhl og mit arbejde med gravide og mødre, kan jeg anbefale dig at tage et kig på mit andet site, www.mamacircle.dk

Samarbejdspartnere

Nuværende samarbejder

Jeg tror på, at vi alle lykkes bedre, når vi hjælper med at spille hinanden gode. Derfor er det vigtigt for mig at samarbejde med andre dygtige behandlere og virksomheder, som gør en forskel.

www.kurera.dk
Kurera er et online livsstilsmagasin, hvor jeg har bidraget med forskellige artikler samt indgår i deres portefølje af produkter i deres online klub, KureraKlub.

www.momkind.dk
Momkind er et inkluderende, ærligt og fordomsfrit moderskabsunivers, dedikeret til at give mødre den bedste start på livet.

Om Malene Buhl – samarbejdspartnere på tværs af Danmark

www.jeanetemelieknudsen.dk
Jeanet Emelie Knudsen er psykoterapeut og supervisor med speciale indenfor relationsarbejde samt krops- og traumearbejde. Jeanet har klinik på Frederiksberg i København.

www.thomaswibling.dk
Thomas tilbyder coaching inden for bl.a. stress, ressourcer, trivsel, parcoaching og parterapi. Han har derudover flere bøger bag sig. Thomas har praksis i Lille Skensved nær Køge.

om psykolog Malene Buhl